KORT OM STRESSKONFERENCEN
Stresskonferencen er et fagligt stærkt forum, hvor fagpersoner fra hele Danmark kan mødes for at holde sig opdateret på den nyeste forskningsbaserede viden om stress, stressforebyggelse og stressbehandling. Hvert år samler Stresskonferencen forskere og praktikere, som arbejder med forebyggelse og behandling af stress i Danmark.
Ambitionen er at sikre vidensdeling, udvikling og debat samt skabe rum for at kvalificere og videreudvikle forebyggende interventioner og behandlingsmetoder på området. Det sker ved at give deltagerne indblik i, hvad der rører sig indenfor forskningsområdet og tilbyde praksisnære og konkrete værktøjer, som kan bruges i deres arbejde med at forebygge og behandle stress.
I 2024 afholdes konferencen i Cirkusbygningen den 6. juni 2024. Konferencen afholdes af Fonden Mental Sundhed, Malene Friis Andersen, IDA Arbejdsmiljø og Necto
Bag det faglige program står som altid Yun Ladegaard, Malene Friis Andersen, og Christian Gaden Jensen.
Så snart der åbnes for tilmelding, annonceres det her på siden.